Samlet daglig løftemængde

I stillinger hvor der udføres flere løft hver arbejdsdag, vurderer man om den samlede vægt kan være sundhedsmæssigt skadeligt.

Selvom ét løft måske ikke virker belastende, kan mange løft i løbet af en arbejdsdag have stor betydning for kroppen. Den samlede daglige løftemængde er en vigtig faktor, når man skal vurdere risikoen for muskel- og skeletbesvær (MSB) og forebygge nedslidning.

Hos AdWeyse hjælper vi jer med at:

  • Kortlægge løftemængde og -hyppighed i hverdagen

  • Vurdere belastningen i forhold til gældende anbefalinger og grænseværdier

  • Optimere arbejdsgange og brug af hjælpemidler, så belastningen mindskes

  • Involvere medarbejderne i løsninger, der virker i praksis

Vi ser på mere end vægten i kilo – vi ser på helheden i arbejdet, herunder tidspres, arbejdsstillinger og restitution. Det handler om at skabe balance mellem krav og kapacitet.

Vi gør det nemt for jer at arbejde systematisk med løft og belastning – og skabe et sundere arbejdsmiljø på den lange bane.